Logo

Kylling sesamkrydret

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kylling sesamkrydret

 

Denne kombination er absolut ikke hverdagsagtig. Men den er så fantastisk god, at man let kunne spise den hver dag. • Hurtig mad som også er sund, denne ret passer fint til alle som ikke vil, eller må belaste maven for meget. 

Forberedelse 20 min. + marinering. Tilberedning 15 min. 4 Portioner

 

# Råvarer til Sesamkrydret kylling:

4 kyllingebryster cl 125 g

1 tsk kartoffelmel

4 spsk soya

6 spsk olie

1 bundt forårsløg eller 1 porre

50 g sesamfrø

4 spsk hønsebouillon

salt og peber

 

* Fremgangsmåde:

1 Skyl kødet og skær det i strimler på tværs af kødets fibre.

Bland kartoffelmel, 1 spsk soya og 2 spsk olie i en skål.

Læg kødet i og bland det godt.

Dæk til og lad det stå koldt 30 min.

 

2 Skyl forårsløgene og skær dem i 2 cm store bidder.

Hvis du bruger porre, skal den først deles på langs i fire dele, som så skæres i skiver.

 

3 Opvarm resten af olien på en stor pande eller wok.

Kom sesamfrøene på og steg dem til de begynder at dufte, ca. 30 sek.

Tilsæt kød og forårsløg eller porre og brun ved stærk varme under omrøring til kødet er godt brunt.

 

4 Hæld resten af soyaen over sammen med bouillonen og giv det et opkog.

Smag til med salt og peber.

 

Tips & råd

 

Kylling sesamkrydret

Også mørbrad harmonerer fint til denne gryde.

Skær kødet i passende store bidder, først på tværs af fibrene og siden på langs, hvis det behøves.

 

Kylling sesamkrydret

Ægnudler er oftest håndlavede og tørrede. Læs pakkens anvisninger inden du går i gang.

Tilberedningsmåden kan variere efter fabrikat.

 

SERVERINGSFORSLAG

Til denne ret passer det godt at servere ægnudler. Hæld kogende vand over nudlerne og lad dem trække i 2 min. Lad nudlerne dryppe·af og steg dem hurtigt i 1 spsk jordnøddeolie.

Server dem sammen med gryden.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 391 = kJ 1642

Kulhydrat 4 g Protein 33 g Fedt 27 g (62%) Fibre 2 g

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.919 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her