Logo

Kartoffelsalat med grønne asparges

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kartoffelsalat med grønne asparges

1 kg små eller mellemstore nye kartofler

1 liter vand

1 tsk groft salt

250 g friske grønne asparges i ca. 4 cm stykker (eller broccoli i små buketter)

Marinade:

1½ spsk dijonsennep

1½ spsk hvidvinseddike

0,5 dl vand

2 spsk vindruekerneolie

2 spsk friske timianblade

¾ tsk fint salt

friskkværnet peber

 

300 g optøede frosne ekstrafine ærter

200 g Apetina i tern

1 finthakket salatløg (ca. 50 g)

Hertil

400 g grillstegte kalkunschnitzler

200 g flutes

 

Skrab kartoflerne og skær evt. de største i mindre stykker.

Kom kartoflerne i en gryde med kogende vand tilsat salt.

Kog dem ved svag varme og under låg ca. 10 min. eller til de er møre.

Læg asparges i en skål og hæld det kogende vand fra kartoflerne over.

Lad aspargesene stå ca. 1 min., hæld vandet fra og brus dem over med koldt vand. Damp imens kartoflerne tørre.

 

Marinade: Rør alle ingredienserne sammen i en stor skål.

Hæld 2 spsk af marinaden over osten og lad den trække tildækket i køleskabet i ca. 20 min.

Vend de varme kartofler i resten af marinaden og lad det trække tildækket i køleskabet.

Læg kartofler, ærter og asparges lagvis i et stort, fladt fad.

Fordel Apetina/osten over kartoffelsalaten sammen med det hakkede salatløg.

 

Madpakke til i morgen: Er der kartoffelsalat tilovers, så lad den gøre nytte i madpakken. Læg den i en lille boks og spis den som den er, evt. sammen med et koldt, stegt kyllingelår og brød.

Fryseegnet: Nej.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.193 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her