Blandet salat:
100 g renset rucolasalat
1,5 liter fintstrimlet salat, (ca. 250 g) fx romaine eller kinakål.
5 gulerødder i halve skiver (ca. 200 g)
1 gul peberfrugt i små strimler (ca. 125 g)
Dressing:
1 spsk hvidvinseddike
1 spsk vand
1 spsk vindruekerneolie
½ tsk sukker
1 dijonsennep
lidt fint salt og friskkværnet peber
Rugbrødssandwich:
8 skiver groft rugbrød (ca. 440 g)
4 tsk dijonsennep
1 skalotteløg i ringe (ca. 35 g)
8 skiver kogt, røget skinke (ca. 100 g)
8 skiver mellemlagret ost 6% (10+) (ca. 100 g)
Blandet salat: Riv rucolasalaten i mindre stykker og bland den sammen med resten af ingredienserne til salaten.
Dressing: Pisk ingredienserne til dressingen sammen og smag den til.
Rugbrødssandwich: Smør de 8 skiver rugbrød med sennep.
Læg dem sammen, 2 og 2, om løg, skinke og ost.
Rist rugbrødssandwichene i en sandwichtoaster i ca. 2½ min. eller til rugbrødet er sprødt.
Ved serveringen:
Vend dressingen i den blandede salat og anret den i et stort, fladt fad.
Del rugbrødssandwichene diagonalt to gange, så der bliver 16 små trekanter og stik dem ned i salaten. Server straks.
Fryseegnet: Nej.