Dej:
½ kg hvedemel
¼ kg smør
¼ kg sukker
1 æg
Pynt:
Stift hindbærsyltetøj
Mandeldej:
¼ kg malede mandler
½ kop sukker
½ kop flormelis
2 æggehvider
Smørret smuldres i melet og dejen æltes godt med sukker og æg.
Hviler koldt, mens mandeldejen røres.
Dejen udrulles ret tyndt med kagerullen og stikkes ud til runde kager, der lægges på smurt bageplade.
På hver kage lægges knap ½ tsk hindbærsyltetøj, og 1 tsk mandeldej lægges ovenpå.
Bages svagt lysebrune ved knap 200ºC i 8-10 minutter.