Logo

Fiskecurry indisk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fiskecurry indisk

 

Med fisk kan man lave delikate karrygryder. Denne klassiske ret er let og rigtig god sammen med ris og mangochutney.

• Fisk indeholder omega-3 fedtsyrer, som bl.a. modvirker blodpropper.

Forberedelse 20 min. Tilberedning 25 min. 4 Portioner

 

# Råvarer til Indisk fiskecurry

750 g filet af en fast fisk, fx brasen

½ dl kokosmel

4 tsk kommen frø

2 tsk fennikelfrø

4 tsk gurkemeje

4 tsk stødt koriander

1 tsk ingefær

2/øg

4 fed hvidløg

2 tsk jordnøddeolie

½ dl mangochutney

 

* Fremgangsmåde:

1 Opvarm wokken ved jævn varme.

Kom kokosmel i og rist den under omrøring til den er gylden, ca. 1 min.

Læg kokosmelet til side.

 

2 Rist kommenfrø og fennikelfrø i wokken under omrøring i ca. 1 min.

Tilsæt gurkemeje, koriander og ingefær og rist under omrøring i yderligere 1 min.

Bland det med kokos.

 

3 Pil løgene og hak dem fint.

Pil og pres hvidløgene.

Varm 1 tsk af jordnøddeolien i wokken og læg løg og hvidløg i.

Steg til løgene er møre, ca. 5 min.

Bland løgene med krydderier og kokos.

 

4 Skær fiskefileterne i 5 cm brede strimler.

Opvarm resten af olien i wokken.

Skru ned til svag varme og læg fisken i.

Brun fisken i 3 min.

Tilsæt krydderiblanding, chutney og 2½ dl vand.

Læg låg på og lad det simre i 10 min. Server.

 

Tips & råd

 

Fiskecurry indisk

At tørstege eller riste betyder at ingredienserne steges uden fedt eller væske under omrøring. Denne metode frigør ingrediensernes naturlige fedt og smag.

 

Fiskecurry indisk

Bland krydderierne med løgene i en skål med en ske eller i en morter og stød dem til en pasta.

Denne blanding af krydderier kaldes curry masala.

 

GENVEJ

Erstat krydderiblandingen med 8 tsk mild karrypasta, for at spare tid.

Bland karrypastaen med kokosmelet og spring opskriftens trin 2 over.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 281 = kJ 1180

Kulhydrat 9 g Protein 32 g Fedt 13 g (42%) Fibre 2 g

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.030 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her