Logo

Tomatsuppe italiensk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Tomatsuppe italiensk 


Anvend godt modne, røde tomater til denne suppe. Så fremtræder smagen bedst og du vil imponere dine gæster.

• Løg indeholder kalcium • Modne tomater er en god C-vitaminkilde.

Forberedelse 10 min. Tilberedning 35 min. 4 portioner

 

# Råvarer til Tomatsuppe italiensk:

1 kg godt modne tomater

1 stort løg

4 fed hvidløg

¼ tsk friskkværnet sort peber

1 nip safran (valgfrit)

1 hel chilifrugt eller

½ tsk chilipasta (valgfrit)

½ tsk salt

1½ spsk grønsagsfond

1 spsk olie (valgfrit)

GARNERING:

basilikumblade, bladpersille eller oreganoskud

*

 

Fremgangsmåde:

1 Skold og flå tomaterne: skær et kryds i skallen og dyp tomaterne i letsaltet, kogende vand 1 min, tag dem op og spul dem med koldt vand og træk skallen af.

 

2 Skær stilkfæstet af og del tomaterne i store tern.

Læg dem i en stor gryde.

Pil og hak løget og læg det i gryden.

Pil hvidløgsfeddene og pres dem i.

Tilsæt peber, safran og den skyllede hele chilifrugt (eller chilipastaen).

Smag til med salt, grønsagsfond og olie.

 

3 Læg låg på gryden og lad det simre ved svag varme ca. 30 min, eller til tomaterne er møre og afgiver deres saft.

Spæd evt. med lidt mere grønsagsfond.

 

4 Øs suppen op i skåle og garner med urter.

 

Tips & råd


Tomatsuppe italiensk 

Spæde urter som fx basilikum og oregano, bør rives itu i stedet for at hakkes med kniv, så bevarer man aromaen bedre. Man knuser cellerne når de hakkes og det ser man på bladenes farve som mørkner og skærebrættet bliver grønt. De aromatiske olier i urterne ødelægges på den måde. Man bevarer urterne bedst, hvis man skyller bladene forsigtigt i koldt vand og siden lader dem tørre på et stykke køkkenrulle.

 

FRYSNING: Du kan fryse suppen, men den bliver lidt mere vandet efter optøningen.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 104 = kj 437

Kulhydrat 14 g Protein 3 g Fedt 4 g (35%) Fibre 4 g.

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.275 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her