4 æggeblommer
1 dl sukker
1 dl mælk
4 dl piskefløde
500 g jordbær
Pisk æggeblommerne med sukker, til de er hvide og skummende.
Varm mælk og fløde til kogepunktet og hæld det i under omrøring.
Hæld det hele tilbage i gryden og pisk til det jævner, må absolut ikke koge.
Lad cremen afkøle under omrøring.
Skyl og nip jordbærrene, findel dem i en blender eller mos dem gennem en sigte og giv dem et drys sukker.
Bland jordbærrene i cremen og sæt den i fryseren.
Rør nu og da i isen, til den er fast, det tager 3-4 timer.
Isen har den bedste konsistens og smag, når den spises i løbet af det første døgn.
Ved anretningen pyntes den med flødeskum og friske bær.