Mandelbisquits smuldres og blandes med citronlikør fx Limoncello. Strøs over panna cottaen straks før servering.
6 dl piskefløde
3 blade husblas
1 dl sukker
1 usprøjtet citron, revet skal + 0,5 dl saft
Topping:
3 dl mandelbisquit
2 spsk citronlikør
ca. 2 dl hindbær
Læg husblassen i rigeligt koldt vand.
Bland fløde, sukker, citronskal og citronsaft i en lille gryde.
Kog ca. ½ min, og tag gryden af varmen.
Opløs husblassen i den varme væske.
Hæld i 10 små glas og stil koldt mindst 1 time.
Knus mandelbisquit let, og bland med citronlikør.
Fordel over panna cottaen, pynt med hindbær og server straks.