Logo

Pottebrød

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Brødet ser så dejligt ud, når det bages i små, uglaserede terracotta-urtepotter, men man kan selvfølgelig også forme brødet til boller eller et helt brød. Husk at justere bagetiden efter størrelsen på brødet.

1 x Grundopskrift på brød (se herunder)
400 g reven eller hakket blandet ost (parmesan, fontina, taleggio
og lidt gorgonzola)
4 store æggeblommer
10 skiver prosciutto (lufttørret, italiensk skinke) i strimler
1 håndfuld strimlet, frisk basilikum

Tilsæt alle ingredienser under Trin B i grundopskriften og fortsæt til Trin E, hvor dejen skal deles i 6 kugler.

Læg dem i 6 smurte, små terracottaurtepotter.

Drys lidt hvedemel på toppen og lad hæve til dobbelt størrelse.

Sæt forsigtigt potterne i en forvarmet ovn ved 220º og bag dem i ca. 30 minutter.
De her brød kan også laves med lidt skinke- og osterester i.

 

Grundopskrift på brød

30 g gær
30 g honning eller sukker
6 dl lunken vand
1 kg hvedemel med højt glutenindhold + lidt extra til skål/bord/fingre
30 g salt

A. Opløs gær og honning/sukker i det lunkne vand.

B. Bland hvedemel og salt i en skål og hæld den opløste gærblanding i.

C. Ælt hvedemel og væde med røremaskine/æltekroge i 10 min. til konsistensen er blød og let fugtig. Visse meltyper kræver mere væde, så juster evt.
Det udvikler melets gluten at blive æltet og giver dejen god konsistens.

D. Lad dejen hæve et lunt sted i skål med film over, til dobbelt størrelse.
Hævning fremmer dejens smag og struktur og tager omkring 45 min.

E. Når dejen er hævet æltes den et minuts tid, så luften går ud.
Herefter kan den formes i den facon, man måtte ønske - rund, flad, lang, med fyld, i smurt form osv.
--

 

Resten er til et andet brød:

F. Så skal dejen atter hæve til dobbelt størrelse.
Det gælder om ikke at miste tålmodigheden og fremskynde processen, for det er andenhævningen, der giver den dejlige, bløde struktur.

G. Nu skal brødet bages uden at ødelægges efter alle anstrengelserne.
Brødet skulle gerne bevare luften, så pas på ikke at støde til det.
Sæt forsigtigt pladen i en forvarmet ovn på 200ºC og lad være med at smække ovnlågen i.

H. Bag brødet i ca. 30 min. Mærk om brødet er bagt ved at banke under bunden, kommer der en hul lyd når man banker, er brødet færdigt.
Stil brødet til afkøling på en bagerist.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 4.713 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her