Det vidunderlige tunfiskekød er en virkelig delikatesse. Det
passer lige godt til grillning som til stegning. Hurtigt og let.
• 100 g tunfisk indeholder ca. 1 g fedt • Zucchini
indeholder meget C-vitamin og betakarotin.
Forberedelse 20 min. Tilberedning 15 min. 4 Portioner
# Råvarer til Tunfiskekotelet
4 tunfiskekoteletter a 200 g
2 spsk friskpresset citronsaft
salt og peber
2 bøf tomater
1 zucchini
4 spsk olie
reven muskatnød
1 fed hvidløg
1 bundt frisk basilikum
* Fremgangsmåde:
1 Skyl tunfiskekoteletterne under rindende koldt vand og tør
dem med køkkenrulle.
Læg dem på en tallerken.
Dryp dem med citronsaft.
Krydr med salt og peber og stil det koldt.
2 Skold, flå og udkern tomaterne og skær dem i tern.
Rens og udkern zucchinien og skær den i tynde skiver.
3 Opvarm 2 spsk olie på en pande og svits zucchinien.
Krydr med salt, peber og reven muskat.
Pil hvidløget og pres det i.
Tilsæt tomaterne og lad det hele koge ved svag varme ca. 8
min.
4 Opvarm resten af olien på en pande.
Steg tunfiskekoteletterne 4-6 min. afhængig af tykkelsen.
Vend dem en gang.
5 Pil basilikumbladene af stilkene og skær bladene i
strimler.
Smag grønsagsblandingen til med salt og peber og rør basilikum
i.
6 Anret tunfiskekoteletter og grønsagsblanding på 4
tallerkener.
Server pressede kartofler og/eller lune baguettes til.
Tips & råd
Tunfisk egner sig fint både til stegning og grillning.
Den specielt fine smag, som tunfisken har, sammenlignes ofte
med smagen af kalvekød.
I stedet for tunfisk kan du bruge andre fiskekoteletter i
opskriften, fx torsk, laks, helleflynder, eller anden fast saltvandsfisk.
PR. PORTION: Energi: Kcal 351 = kJ 1474
Kulhydrat 5 g Protein 49 g Fedt 15 g (38%) Fibre 2 g