Alt godt fra havet i en spicy tomatdressing - du kan også
nyde skaldyrssalaten på et stykke ristet brød eller som topping på en grøn
salat.
Arbejdstid: 30 min. 4 personer.
#
1 dl tomatjuice
3 spsk ketchup
2-3 spsk limesaft
½-1 tsk tabasco eller lign.
1 dåse krabbekød
300 g pillede rejer
150 g dampede muslinger (friske, frosne eller konserves)
3-4 forårsløg
grøn salat
salt og peber
Salsa:
2 modne avocados
1 frisk chili
2 spsk limesaft
frisk koriander
salt og peber
Tilbehør: brød
*
PISK tomatjuice sammen med ketchup, og smag til med
limesaft, tabasco, salt og peber.
VEND de afdryppede skaldyr i dressingen, og tilsæt
fintsnittede forårsløg.
Anret i 4 cocktailglas med lidt grøn salat i bunden.
HALVER avocadoerne, fjern stenene og træk skallerne af.
Skær avocado-kødet i små terninger, eller mos det groft med
en gaffel.
Tilsæt finthakket chili (uden frø og mellemvægge), limesaft
og lidt friskhakket koriander.
Smag til med salt og peber, og læg en stor skefuld salsa
ovenpå skaldyrscocktailen eller server salsaen i en skål.
Giv brød til.
TIPS: Du kan marinere skaldyrene i dressingen 12-24 timer
før servering - uden forårsløgene. Salsaen skal helst tilberedes samme dag.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin