1 kg oksetykstegsfilet i 2 ½ cm tykke bøffer
1 skrællet agurk i tynde skiver
friske korianderblade
1 strimlet, rød chili
Marinade:
4 spsk soyasauce
2 spsk vegetabilsk olie
1 spsk finthakket, frisk koriander
1 tsk stødt koriander
1 spsk brun farin
friskkværnet, sort peber
Læg bøfferne i et dybt porcelæns- eller glasfad.
Marinade:
Pisk sojasauce, olie, stødt og frisk koriander, sukker og sort peber sammen i en lille skål. Hæld marinaden over kødet og stil det til side i minimum 1 time.
Læg agurkeskiverne taglagt på et stort fad, dæk til og stil det på køl, til agurkeskiverne skal bruges.
Dup bøfferne tørre og gem marinaden til senere. Steg bøfferne under en forvarmet grill 2-3 minutter på hver side eller efter behag.
Hæld marinaden i en lille gryde, kog op og lad simre i 3-4 minutter.
Skær bøfferne i tynde skiver og anret dem oven på agurkeskiverne. Hæld marinaden over og drys koriander og strimlet, frisk chili over.