Logo

Vaniljeparfait

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Vaniljeparfait


Til denne opskrift på "støbt" is - professionelt kaldet parfait - skal du blot bruge en håndmikser og en fryser. Vi har valgt at servere vaniljeisen med jordbær marineret med balsamico og sort peber.

 

Arbejdstid: 30 min. Kogetid: 5 min. Frysetid: mindst 5 timer Grundopskrift ca. 1½ liter parfait.

# Ingredienser til Vaniljeparfait:

1 stang vanilje

1 dl sukker

6 æggeblommer (pasteuriserede)

½ liter piskefløde

*

Sådan laves Vaniljeparfait:

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.

Læg vaniljestangen i en gryde med sukker og 1¼ dl vand  og kog igennem 5 min.

 

Pisk æggeblommerne sammen med vaniljekornene og pisk den kogende sukkerlage i.

Pisk med en håndmikser 8-10 min. - til det bliver en tyk og luftig creme.

 

Pisk fløden til skum.

Vend vaniljecremen i flødeskummet, til det er helt blandet.

 

Hæld iscremen i en egnet beholder og sæt den i fryseren mindst 5 timer.

Tag formen ud af fryseren ca. 15 min. før isen skal nydes.

 

Tips: Du kan også piske æggeblommerne med 75 g flormelis i stedet for sukkerlagen.

Stil da skålen i et næsten kogende vandbad, mens du pisker blandingen til en tyk og luftig creme.

Tag skålen op af vandbadet og pisk, til cremen er afkølet.

 

VARIATIONER: Du kan sætte smag på din parfait-is ved at tilsætte likør, frugtpuré. hakket eller smeltet chokolade, knuste lakridsbolcher, hakkede nødder, syltede bær eller frugter.

 

Vaniljeparfait

Marinerede jordbær

til 4 personer:

Skyl og nip 500 g jordbær.

Pisk 2 spsk balsamico sammen med 4 spsk sukker og vend halve, kvarte eller skivede jordbær i.

Lad bærrene trække 30 min. og kværn lidt sort peber over ved serveringen.

 

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.075 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her