Kød:
4 strudsesteaks - 3 cm. tykke (ca. 200 gram hver)
20 g smør
4 spsk stødt peberblanding (5 slags peber, fås i specialforretninger)
Sauce:
1 spsk sennep
2,5 dl piskefløde
10 g smør
2 spsk cognac
Salt
Hver steak saltes og vendes i peberblandingen, som trykkes godt ned i kødet. Smørret smeltes på en pande. Når det syder lægges kødstykkerne på. Steges ved kraftig varme i 2 minutter på hver side. Tages af panden og holdes varme. Sennep hældes i panden, blandes med stegeskyen og fløden tilsættes.
Blandes godt og koger ind til en tyk creme. Smørret tilsættes og til sidst den kødsaft, der er løbet ud mens kødet ventede. Kødet anrettes på et fad.