Logo

Skovdue med foie gras og hindbær

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

4 skovduer
200 g foie gras (renset)
4 blade savoykål
1 stk svinenet

Sauce:
4 dl vand
4 dl tør hvidvin
1 skalotteløg
5 kviste timian
4 spsk olivenolie
4 spsk hindbæreddike
3 dl piskefløde
salt
peber
frisk basilikum

Grøntsager:
200 g marksvampe (fx. markchampignon)
4 stk forårsløg
smør
1 kvist timian

Kartoffel:
150 g hvedemel
¼ l. vand
100 g smør
3 æg
salt
3 store melede kartofler
lidt olie til stegning

Pynt:
Friske hindbær

Sauce:
Bryst og lår fra skovduerne skæres fra skroget. Bryst og lår gemmes til senere. Skroget brunes godt i den forvarmede olie,
tilsæt hvidvin og kog det ned til det halve. Tilsæt derefter vand, finthakket skalotteløg, timian og basilikum og reducer endnu engang til det halve. Si duefonden gennem et klæde.
Hindbæreddiken kommes i en gryde og koges næsten væk, derefter tilsættes 4 dl duefond. Dette reduceres til ⅔ og piskefløden tilsættes. Saucen koges jævn og smages til med salt og peber.

Skovdue:
Duelårerne brunes godt og steges til de er helt møre. Pakkes i folie og stilles væk. Savoykål blancheres i kogende vand i 30 sekunder. Kålblade ne tages op og overhældes herefter med
iskoldt vand, for at bevare den grønne farve.
Duebrysterne bankes let. Svinenettet bredes ud og deles i 4 lige store stykker.
Herpå lægges den aftørrede savoykål. Det ene duebryst lægges herpå, derefter 1 skive foie gras. Dette dækkes af med endnu et duebryst. Savoykål og svinenet vikles op omkring. Processen foretages til alle 4 pakker er klargjort. De indpakkede duebryster steges i forvarmet ovn ved 220ºC, i 8 minutter. De stegte duebryster pakkes i folie og hviler yderligere 10 min.

Grøntsager:
Marksvampe og forårsløg skæres groft og vendes i lidt smør sammen med de afplukkede timianblade.

Kartoffel:
Kartoflerne koges møre i vand. Vand og smør lunes til smørret er smeltet. Melet tilsættes og massen bages godt igennem. Gryden tages af varmen og æggene tilsættes et ad gangen under stadig omrøring. De kogte kartofler presses gennem et puréjern eller en sigte og blandes i. Kartoffelmassen formes med en ske til"æg" og steges gyldne i olie.
Saucen kommes på de varme tallerkener. Duebrystet skæres igennem og lægges på midten sammen med lårerne. Hindbærrene garneres omkring og imellem lægges marksvampe, forårsløg og kartoffel.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.822 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her