Ca. 1 kg ferske sild befris for ben og skind og køres gennem maskinen sammen med 2 store kogte kartofler, 1 løg og 3 benfri sild. Denne masse æltes godt sammen med revet krumme af 3 skiver franskbrød udblødt i mælk, samt salt, peber og så meget hvedemel at farsen er tilpas. Formes som små karbonader, der vendes i hvedemel og rasp, og steges i smør. Hertil serveres østrigsk kartoffelsalat.