Logo

Sesamkylling med kimchi og karamelrand

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sesamkylling med kimchi og karamelrand

 

Kimchi er koreanske saltede og chili-syltede grønsager, der er et godt alternativ til agurkesalat. Her er en nem opskrift med bl.a. kinakål, der passer godt til stegt kylling og ris. Desserten er en klassisk karamelrand bagt i portionsskåle og serveret med frisk mango.


Stegt sesamkylling med kimchi og ris

4 personer. Arbejdstid: 1 time. Trækketid: ca. 2 timer. Stege-/kogetid. ca. 45 min.

 

#

1 stor kylling eller hane

2 spsk neutralt smagende olie

salt og friskkværnet peber

1 dl sesamfrø

 

Kimchi:

1 kinakål

10 cm kinaradise

4-5 gulerødder

1 løg

½ agurk

1 spsk groft salt

2 tsk frisk ingefær

3 fed hvidløg

2 spsk stærk chilisauce (eller 1 tsk chiliflager)

2 spsk fiskesauce

 

Tilbehør:

4 dl fuldkornsris

lime

frisk koriander

*

 

Skær kinakålen i stykker på 2-3 cm.

Skær kinaradise og gulerødder i tynde stave og løgene i skiver.

Flæk agurken på langs, og skrab kernerne ud med en teske.

Skær agurken i skiver.

Bland alle grønsagerne med salt.

 

Bland fintrevet ingefær, knust hvidløg og chilisauce med fiskesauce, og vend det sammen med grønsagerne.

Læg et let pres på grønsagerne, og lad dem trække i et par timer.

 

Parter kyllingen i 8 stykker med en fjerkræsaks eller kniv: under- og overlår og brystet i 2 stykker med ben.

Gnid kødstykkerne med olie, krydr med salt og peber, og læg dem på bagepapir i en bradepande.

Drys med sesamfrø, og sæt bradepanden i ovnen ved 175 °C i ca. 45 min., til kødet er gennemstegt.

 

Kog risene i 35 min. i dobbelt så meget vand, og lad dem trække i ca. 10 min. under låg, til de er færdige. Hæld evt. overskydende vand fra.

Server stegt sesamkylling med kogte ris, kimchi, lime og et drys frisk koriander.

 

Karamelrand med mango

4 personer. Arbejdstid: 20 min. Bagetid: ca. 30 min. Hviletid: ca. 2 timer

 

#

175 g sukker

1 tsk neutralt smagende olie til formene

4 æg

1 spsk sukker

1 dl mælk

2 dl piskefløde

1 stang vanilje

Tilbehør:

1 moden mango

*

 

Bred sukkeret ud på en pande i et jævnt lag, og lad det smelte til mørk karamel.

Hæld karamellen i bunden af 4 ovnfaste portionsforme smurt med olie.

Pisk æggene let sammen med sukker, og tilsæt mælk, fløde og kornene af vaniljestangen.

Hæld æggemassen i formene, og stil dem i et ovnfast fad.

Dæk formene med stanniol, og hæld kogende vand halvt op omkring formene.

Sæt fadet i ovnen ved 175 °C i ca. 30 min, til æggemassen er stivnet helt i midten.

Afkøl formene, og sæt dem i køleskab i 2-3 timer.

Løsn hver karamelrand i kanten med en kniv, og vend den ud på en tallerken.

Anret med små stykker frisk mango.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.917 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her