Logo

Raclette

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Den oprindelige raclette er en ostespecialitet, der stammer fra den schweiziske kanton Valais. Den oprindelige oste raclette var et meget enkelt måltid. Tykke møllehjul af fed halvblød racletteost blev anbragt i et jernstativ nær ildstedets gløder. Efterhånden som osten smeltede, skrabede man (racler betyder at skrabe) osten af med en bred trækniv.
Den smeltede ost blev nydt sammen med varme nykogte kartofler, små salatagurker og lufttørret skinke eller en god skive pølse. Osten og kartoflerne var absolut de vigtigste ingredienser, og det var netop de ting, man altid havde i huset. Kartoflerne blev stillet på bordet, nykogte og med skrællen på. Mens osten smeltede pillede man sine kartofler. Til racletten drak man øl og schweizisk krydderbrændevin eller hvidvin fra Valais.
Med den moderne raclettegrill kan man lave måltider næsten som man gjorde i Valais.

Tilberedning: ca. 30 minutter - Til 4 personer:
1 kg ensartede kartofler
300 g Gomser ost i et stykke
200 g små syltede agurker
100 g salami i tynde skiver
salt og hvid peber
Fransk- eller toastbrød effer behag.

1. Kartoflerne kommes i en gryde med vand og salt og koges i ca. 20 minutter.

2. Raclettegrillen sættes på bordet og tændes. Osten skæres i skiver og og skæres til, så de passer til panderne. Osten agurkerne og salamien anrettes og sættes på bordet sammen med salt og peber.

3. Vandet hældes fra kartoflerne, som dampes af og holdes varme på raclettegrillen. Fransk- eller toastbrød kan ristes på grillen.

4. Hver især lægger ost i sin pande og sætter den ind i grillen. Mens osten smelter pilles kartoflerne. Når osten er smeltet spises den sammen med kartoflerne, agurkerne, salamien og brødet.

Tips:
Hvis man ikke ønsker at holde sig til en bestemt opskrift, kan man ganske enkelt sætte alle slags madvarer, som egner sig til at spise med varm ost på bordet. Husk blot, at ingredienser, der skal skæres i mindre stykker, bør være nogenlunde lige store, således at alt bliver mørt samtidig.

Nødvendigt udstyr:
En elektrisk opvarmet raclettegrill med 6 eller 8 pander. Grillpladen over den elektriske varmespiral er beregnet til at riste brød på, til at holde kartoflerne varme på, eller til at stege og grille kødstykker på. Vær opmærksom på, at kødet skal være skåret tyndt ud. Til raclettegrillen hører desuden en eller flere træspatler, som bruges til at skrabe indholdet fra panden over på tallerkenen.

Værd at vide
Pander til raclettegrillen kan købes løse - altså uden grillen. Hvis man er mange personer, kan det være en god ide at anskaffe et sæt ekstra pander, således at ventetiden mindskes.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 8.944 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
6621-12-2014 23:50:28 Sanne
Hej Ved du, hvor jeg kan købe panderne seperat Venlig hilsen Sanne
6718-12-2010 20:46:49 BR
Vi har søgt mange forskellige steder efter løse raclette pander, er der nogen der ved hvor sådanne købes, såvel den trekantede udgave som den firkantede udgave.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her