Logo

Røræg Indiske

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Røræg Indiske 


Bløde, cremede og glinsende. Disse indiske røræg forfører både øjne og gane. • Æg indeholder meget protein • I indisk mad anvender man ofte Chee eller klaret smør.

Tilberedning 20 min. 4 portioner

 

# Råvarer til Indiske røræg:

2 mellemstore tomater

4 forårsløg eller ½ porre

2 cm frisk ingefær

1 grøn chilifrugt

8 æg

¼ g safran

½-1 tsk garam masala

salt og peber

3 spsk klaret smør (af 50 g smør eller margarine)

*

 

Fremgangsmåde:

1 Skold, flå og udkern tomaterne.

Skær frugtkødet i mindre stykker.

Rens forårsløgene eller porren og skær dem i tynde ringe.

 

2 Skræl ingefæren og pres den i en hvidløgspresser eller riv den.

Skær chili'en igennem på langs og udkern den.

Skyl og hak den fint.

Vask hænderne godt.

 

3 Slå æggene ud i en skål.

Bland med safran, garam masala, salt og peber.

Pisk det hele sammen.

 

4 Smelt ca. 50 g fedtstof og skum det, så du far 3 spsk af det klare lag som ligger øverst.

Hæld det klarede fedtstof på en teflonpande og varm det op ved god varme.

Kom forårsløg eller porre, ingefær og chili på.

Lad det stege ved god varme. Pas på det ikke brænder på. Dæmp varmen.

 

5 Bland æggene med tomaterne og hæld det over løgene på panden.

Steg ved svag varme (se Tips & råd).

Anret de cremede bløde røræg på varme tallerkener og server straks.

 

Tips & råd

 

Røræg: Slå æggene ud, lige inden de skal tilberedes.

Eftersom røræg skal tilberedes hurtigt, er det godt, hvis man har alle ingredienser parat.

Fedtstoffet hvadenten det er olie, smør eller klaret smør må ikke være så varmt, at æggene brunes med det samme.

Når røræggene på panden lige begynder at stivne, så vender du hurtigt med en stegespade, så det som er begyndt at stivne blandes med den flydende æggemasse.

Fortsæt med at vende røræggene på denne måde, til de er cremede og bløde og til overfladen er glinsende.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 273 = kJ 1146

Kulhydrat 5 g Protein 16 g Fedt 21 g (69%) Fibre 1 g

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 1.481 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her