Æggesalat kan pifte
ethvert frokostbord eller madpakke op. Sammenhængen mellem æg, karry og cremet
mayonnaisedressing er perfekt, hvis du trænger til en variation af æggemaden. Fyld
æggesalat i sandwichbrødet og tag det med på picnic eller i madpakken.
Tilberedningstid: 15
min. 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.
# Ingredienser
5 hårdkogte æg
2 spsk mayonnaise
2 spsk cremefraiche
1-2 tsk karry (efter
smag)
½ tsk hvidløgspulver
1 lille tsk dijonsennep
Salt og peber
Purløg til pynt
* Tilberedning
Kog æggene hårdkogte
(ca 9 min) og skyl dem derefter i koldt vand.
Pil dem og lad dem
køle godt af, før du færdiggør æggesalaten.
Dressingen røres
sammen af mayonnaise, cremefraiche, karry, hvidløgspulver og dijonsennep og
smages til med salt, peber og evt mere karry.
Hak æggene så groft,
som du ønsker, og vend dem i dressingen.
Servér med rugbrød,
friske tomater og en håndfuld purløg eller lidt bacon på toppen eller i en
sandwich.
Se alle opskrifter for børnekokke