Logo

Pizza med kylling - dansk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pizza med kylling - dansk

 

Du kan få en almindelig pakke kyllingebryst til at række til fire personer med denne gode pizzaopskrift. Når du selv laver dejen, kan du smugle lidt fuldkornsmel i, og det gør retten mere sund og mættende.

Arbejdstid: 45 min. Hævetid: 1 time og 15 min. Stege/bagetid: 25 min. 2-4 personer.

#

Dej:

2½ dl lunken vand

15 g gær

1 tsk havsalt

1 knsp. sukker

125 g fuldkornshvedemel

ca. 250 g italiensk pizzahvedemel (type 00)

 

Fyld:

275 g kyllingebryst

salt og peber

½ spsk olie

1 rød peberfrugt

1 bundt forårsløg

2 dl tomatsauce evt. chilisauce

150 g revet ost

olie

*

DEJ: Rør gæren ud i vand (maks. 37 °C) og tilsæt salt, sukker og fuldkornsmel.

Tilsæt melet lidt ad gangen og ælt dejen, til den er blank og elastisk.

Dæk dejskålen med plastfilm, og lad dejen hæve til dobbelt størrelse på et lunt sted (ca. 1 time).

 

KRYDR kyllingebrysterne med salt og peber og brun dem på en varm pande med olie.

Skru lidt ned, læg låg på panden og steg dem yderligere ca. 5 min. på hver side.

Læg kødet på en tallerken og lad det køle af.

Skær det i halvtykke skiver.

 

RENS peberfrugt og forårsløg og snit dem fint.

 

SLÅ pizzadejen ned, og del den 2-4 portioner, form dem til kugler, og vend dem i mel.

Lad dem hvile på køkkenbordet i 15 min.

 

SÆT 2 bageplader i ovnen og tænd på 250 °C varmluft eller mere, hvis den kan.

Drys mel på bordet, rul dejkuglerne ud til flade cirkler og læg dem på bagepapir.

 

SMØR pizzaerne med tomatsauce og fordel kyllingestykker, grønsager, evt. lidt chilisauce og revet ost ovenpå.

Stænk med lidt olie og sæt pizzaerne på de varme bageplader.

Bag dem 10-12 min.



Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 2.492 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her