# Råvarer til Pitabrød
25 g gær
3 dl vand
1 tsk salt
2 dl rugmel
5 dl hvedemel
* Fremgangsmåde:
1 Varm 3 dl vand til 37 °C. Opløs gæren i lidt af vandet.
Hæld resten af vandet på og tilsæt salt, rugmel og hvedemel.
Ælt dejen til den er ensartet og smidig.
2 Del dejen i 8 stykker og form dem til boller.
Lad dem hæve under et klæde i 20 min.
3 Rul bollerne til runde kager, ca 15 cm i diameter, skær en
ridse ca 3 cm fra kanten på hvert brød. Lad dem hæve 30 min på bagebordet.
Varm ovnen til 250 °C.
4 Læg bollerne med undersiden opad på en plade med
bagepapir.
Bag brødene i ca 7 min Lad dem køle af under et klæde.
5 Lav fyldet mens brødene hæver.
Det kan fx være kødfyld, som du laver af hakket kød og løg,
som bindes sammen med lidt chilisauce.
Eller lav en god tunsalat.
6 Bræk toppen af brødene ved hjælp af ridsen og skær en dyb
lomme i hvert brød.
Fyld med det valgte fyld og strimlet icebergsalat, skivede
tomater og strimlet løg.
Server straks.
Tips & råd
Variation: Varier fyldet med strimlet, grillet kylling,
guacamole, tomater, salat og peberfrugt.
Når brødene er en dags tid gamle, er det godt at anvende dem
som snacks. De bliver rigtig lækre, hvis du drysser dem med krydderurter som
rosmarin, oregano eller en eller anden blanding og lidt salt. Rist dem i ovnen.
Striml ingredienserne ganske fint, så pitabrødet ikke går i
stykker.
PR. PORTION: Energi: Kcal 182 = kJ 761
Kulhydrat 38 g Protein 5 g Fedt 1 g (5%) Fibre 2 g