Pandesild
8-10 sildefileter
salt
hvedemel
smør eller margarine
4 løg
1 peberfrugt
4 meget modne tomater
1-1½ spsk kryddereddike
klippet dild
Tilbehør: kogte kartofler eller rugbrød
*
Drys sildefileterne med salt, lad dem ligge 10 minutter, tryk dem af i køkkenrulle og vend dem i hvedemel.
Brun sildefileterne i en stor pande og læg løg i skiver, strimlet peberfrugt og tomatbåde i panden.
Læg låg over og lad det snurre 8-10 minutter - vend sildefileterne en gang.
Dryp eddiken over til sidst og drys med dild.
Server kogte kartofler eller rugbrød til.