(2 brød)
Der er mange, som har lyst til at bage, men ikke synes, de har tid. Dette brød er utroligt nemt at lave og passer stort set sig selv.
1 l skummetmælk
50 g gær
2 tsk salt
1 ¼ kg grahamsmel
225-300 g hvedemel
sesamfrø til pynt
Varm mælken op, til den er lunken. Hæld den op i et dejfad, og rør gæren ud i mælken. Tilsæt salt, grahamsmel og så meget hvedemel, at man får en klistret dej. Dejen hældes op i 2 smurte forme.
Lad dejen hæve i 1 time. Bag brødene på nederste rille i ca. 1 time ved 200°. Det smager ekstra godt og ser lækkert ud, hvis man drysser brødene med lidt sesamfrø, før man bager dem.