Muslinger og stegte
kartoffelbåde med kold sauce ligesom de serverer det i Belgien.
Arbejdstid: 25 min.
Koge/stegetid: 35 min. Ikke fryseegnet. 2 personer. Er du alene så halver
portionen.
#
500 g store
kartofler
½ spsk olie
1 bdt persille
¾-1 kg linemuslinger
2 skalotteløg
(finthakket)
1 fed hvidløg
(finthakket)
25 g smør
1 dl hvidvin (eller
vand)
½ citron
salt og peber
Sauce:
75 g mayonnaise
eller cremefraiche
1 spsk kapers
(hakkede)
1 ansjosfilet
(hakket)
*
Tænd ovnen på 225 °C.
Skrub eller skræl
kartoflerne, skær dem i både og vend dem sammen med olie, salt og peber.
Bred dem ud på en
bageplade med bagepapir og sæt dem i ovnen ca. 35 min.
Skyl og hak
persillen.
Rør mayonnaise eller
cremefraiche sammen med hakkede kapers og ansjos.
Tilsæt 2 spsk hakket
persille, 1 spsk citronsaft, salt og peber.
Skyl muslingerne
grundigt og kasser dem, som ikke lukker sig ved et let bank i bordet.
INFO: Muslinger (Bivalvia) er en klasse af dyr, der hører
til bløddyrene. De er kendetegnet ved at have en hård skal, mens de på
indersiden er bløde. De fleste muslinge-arter lever i saltvand, men der findes
også arter i ferskvand.
I Danmark er der registeret i over 150 arter af muslinger,
men blåmuslingen er den mest udbredte art.
Sikkerhed: Der er en vis sundhedsrisiko forbundet med selv
at indsamle muslinger fra naturen og en minimal risiko ved de erhvervsfiskede
muslinger. Dels kan der være problemer med fordærvede muslinger, dels kan de i
sjældne tilfælde indeholde algegifte eller mikrobiologisk forurening fra fx
sygdomsfremkaldende bakterier eller virus. Fordærvede eller forurenede
muslinger kan fremkalde skaldyrsforgiftning.
Fordærvede muslinger kan man normalt selv tjekke for ved at
se om dyret er levende og reagerer på fysiske stimuli. Muslinger indeholdende
biologiske gifte fra alger el.lign. kan man ikke selv umiddelbart tjekke.
Huskeråd: Muslinger som ikke åbner, når de er kogte, kan
stadig være fuldt ud kogte og sikre at spise. Der er ellers en forståelse inden
for kokkefaget om det modsatte, hvilket muligvis kan tildeles frygt for at gøre
kunder syge, og fordelen ved at være på den sikre side. Til gengæld kan
muslingerne være fordærvede efter at have ligget i beskidt vand.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin