1 lammekølle ca. 2.5 kg
Friskkværnet salt og peber
3-4 fed hvidløg
6 stilke frisk timian
3-4 dl vand
2 dl piskefløde
2 dl friskhakket bredbladet persille
50 g friskrevet grana padane 2 pk frisk pasta.
Tilbehør:
2 bundter kogt broccoli drysset med lidt revet citronskal og godt brød.
Lammekøllen gnides med salt og peber.
Der skæres små snit i køllen og hvidløg skåret i kvarte stikkes ned
sammen med lidt timian.
Lammekøllen lægges i en lille bradepande og brunes i ovnen ved 225ºC i
15 minutter.
Ovnen skrues ned til 160ºC og vand hældes i bradepanden.
Kødet steger videre i 1 ¼-1 ½ time.
Lad kødet hvile 15 minutter før det skæres i skiver.
Skyen serveres eventuelt til kødet.
Fløde og persille kommes i en lille gryde og koges op.
Osten røres i og gryden tages fra varmen.
Saucen vendes med den nykogte pasta og drysses med friskkværnet
peber.
Kød i tynde skiver og broccoli serveres til.