Denne nemme og lækre løgtærte er et godt alternativ til andre tærter som quiche lorraine, da der ikke er kød i. Prøv den til frokost, let aftensmad eller på buffeten til brunch. Server med salat.
Tilberedningstid: ca. 2 timer Arbejdstid: ca. 40 min. 6-8 personer
Mørdej:
125 g koldt smør
165 g hvedemel (ca. 23/4 dl)
½ tsk. groft salt
1 æg
evt. 1-2 spsk. vand
Fyld:
Løg (ca. 750 g)
15 g smør (1 spsk.)
2 fed hvidløg
2 spsk. hvidvinseddike eller lys eddike
2 ½ dl mælk eller fløde 13%
3 æg
1 tsk. groft salt
l knsp. peber fra kværn
evt. 3 dl tørrede bønner til indlæg
Mørdej/bund: Skær koldt smør i mindre stykker og smuldr det med mel og salt, evt. i en foodprocessor.
Saml dejen med æg og evt. med vand.
Tryk dejen sammen uden at ælte den. Sæt den tildækket i køleskab ca. 1 time.
Rul dejen tyndt ud og beklæd en tærteform (24 cm i diameter) med den.
Tryk siderne godt til kanterne.
Prik bunden med en gaffel.
Læg evt. et indlæg af alufolie eller bagepapir med tørrede bønner på dejen i tærteformen, så tærtebunden ikke hæver under forbagningen.
Tærtebunden forbages midt i ovn ved 175°C i 20 min.
Tilbered fyldet imens.
Fyld: Pil løgene og skær dem i ½-1 cm tykke ringe.
Varm smør i en stor gryde og sauter løgene og hvidløg heri.
Lad dem dampe i egen saft til de er møre ca. 5 min.
Tilsæt eddike og kog kraftigt kortvarigt.
Lad løgblandingen dryppe af i en si og fordel den i tærtebunden.
Pisk mælk eller fløde let sammen med æg, salt og peber og hæld det over.
Bag tærten midt i ovn ved 200 °c ca. 20 min. til æggemassen er stivnet.
Tilbehør: salat og brød.
Tips: Pensl den forbagte tærtebund med sammenpisket æg eller æggehvide. Lad det tørre 5-10 min. før fyldet kommer i. Det gør bunden mere sprød.