Oversat betyder frikassé simpelt hen et sammensurium. Med hønsekød, asparges og yoghurt er det her et særdeles lækkert sammensurium
150 g champignoner
250 g grønne asparges
300 g kyllingebrystfilet
2 spsk olie
salt og peber
2 spsk smør
2 dl hønsebouillon
100 g græsk yoghurt 10%
1 strøget spsk hvedemel
4-5 stilke estragon
muskat
1-2 tsk citronsaft
*
A. Champignonerne gøres i stand, og større svampe halveres.
Den underste tredjedel af aspargesene skrælles, og de hårde ender skæres af.
Stænglerne skæres i stykker på skrå, og aspargeshovederne halveres på langs.
Kødet skæres i store terninger.
1 tsk olie varmes op i en gryde, og svampene steges deri.
Det hele krydres med salt og peber og tages op af gryden.
B. Olien og smørret varmes op.
Kød og asparges steges deri og krydres med salt og peber.
Hønsebouillonen hældes i og bringes i kog.
Yoghurt og mel røres sammen og kommes i.
Det hele småkoger under låg i 5 minutter.
Estragonbladene nippes af stilkene og hakkes fint.
Tilsæt dem frikasséen sammen med svampene.
Det hele krydres med salt, peber, muskat og citronsaft.
Pr. portion, 40 g protein, 37 g fedt, 8 g kulh. = 537 kcal 2242 kj
MORMORS KØKKENTRICK
Det er nødvendigt at røre yoghurten sammen med melet, før den hældes
i den varme væske. Hvorfor? Stivelsesmolekylerne i melet forhindrer, at yoghurten klumper i den varme masse. Fløde eller fed cremefraiche behøver man ikke at blande mel i, fordi produkterne har en højere fedtprocent.