Tærte af butterdej med grønne asparges og bacon. Skøn tærte
der både kan serveres til brunch, frokost, forret og aftensmaden
4 personer. Arbejdstid: 15-30 min. Samlet tid: 40 min.
# Ingredienser
Aspargestærte:
2 plader butterdej, optøet
1 æg
2 æggeblommer
1 dl cremefraiche
100 g revet ost, gerne gruyere
1 tsk dijonsennep
1 bdt grønne asparges
salt og peber
1 dusk purløg
*
Tag det antal butterdejsplader du skal bruge ud af fryseren
og lad dem optø.
Det tager ca. 20 minutter.
Forvarm ovnen til 220 °C.
Læg butterdejspladerne på to bageplader beklædt med
bagepapir, og rids begge 1 centimeter fra kanten hele vejen rundt – uden at
skære igennem.
Pisk det hele æg, og pensl den smalle kant hele vejen rundt.
Prik den inderste del af tærtebunden med en gaffel.
Forbag tærtebundene i 10 minutter.
Kom nu resten af det piskede æg i en skål sammen med
æggeblommer, cremefraiche, revet ost, sennep, salt og peber.
Pisk det hele sammen, og fordel massen i tærtebundene.
Skær enderne af aspargesene, og fordel dem oven på.
Bag ved 200 °C i 20 minutter, eller til æggemassen har sat
sig.
Drys med hakket purløg, og servér aspargestærterne lune og
gerne med en god salat som tilbehør.