4 kalvekoteletter uden ben a ca 200 g
2 skalotteløg
2 røde peberfrugter
5 dl kalvefond eller bouillon
25 g koldt smør
2 kviste frisk timian eller 1 tsk tørret
100 g rucola-salat
2 spsk olivenolie til stegning
salt, friskkværnet peber
4 bagekartofler
Varm ovnen op til 180ºC.
Vask de 4 bagekartofler, skær et kryds i hver og anbring dem på
bagepapir på en plade i ovnen.
Bag dem i lidt over 1 time.
Når der er gået ca. ¾ time efter at bagekartoflerne er sat ind, varmes
olie på en stegepande, og koteletterne brunes på begge sider.
Krydr med salt og peber, skru lidt ned og lad koteletterne stege videre
ca 4-5 minutter på hver side afhængig af tykkelse, de må ikke blive
tørstegt.
Tag dem af panden og lad dem hvile tildækket i ca. 5 minutter inden
servering.
Skræl løgene og hak dem.
Vask peberfrugterne, rens dem for kerner og stilk og skær dem i mindre
stykker.
Kom smør på en varm sauterpande og sauter løgene og peberfrugterne.
Tilsæt kalvefond og lad det hele simre ca. 3 minutter.
Rør så smør og timianblade i.
Skyl rucola-salaten, tør den og riv den i mindre stykker, fjern de
tykkeste af stilkene.
På 4 tallerkener arrangeres rucola-salaten.
Så kommes saucen på tallerkenerne og til sidst anbringes en kotelet på
hver tallerken sammen med en bagt kartoffel.
Skær evt. 4 snit ind i koteletten, og spred den lidt ud som en vifte.