Logo

Kalvegryde og marcipanfromage

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kalvegryde og marcipanfromage

 

Kogt kalvekød med fine grønsager og en lys, cremet sauce smager af dansk sommer. Desserten er en lækker fromage med syrlige ribs.

 

Kalvegryde med nye grøntsager og kartofler

Arbejdstid: 45 min. Stege/koge tid: ca. 1 time. 4 personer.

 

#

1 kg kalvekød (bov, klump eller tykkam)

1 liter vand

2 tsk salt

250 g blandede suppeurter

2 laurbærblade

 

Grønsager:

500 g nye gulerødder

500 g grønne asparges

200 g bælgede ærter

salt og peber

 

Sauce:

5 æggeblommer

1½ dl piskefløde

1 spsk citronsaft

 

Tilbehør: dild

kogte pillekartofler

*

 

SKÆR kødet i terninger, læg dem i en gryde med vand og giv det et opkog.

Tilsæt salt, kog op og fjern skum. Tilsæt suppeurter og laurbærblade og kog ved svag varme under låg ca. 1 time, til kødet er mørt.

 

TAG kødet op og hold det varmt. Si fonden.

Skrub eller skræl gulerødderne og kog dem i fonden i ca. 5 min.

Knæk og kasser den nederste træede ende af aspargesene og kog dem med de sidste 2 min.

Tag grønsagerne op og hold dem varme med kødet.

 

PISK æggeblommer, fløde og citronsaft sammen.

Pisk lidt af den varme fond i æggeblommerne, pisk blandingen tilbage i fond-gryden og sluk.

Saucen må ikke koge.

Vend grønsager, ærter og kød i saucen og smag til med salt og peber.

Server straks med dild og friskkogte kartofler.

 

Kalvegryde og marcipanfromage

 

Marcipanfromage med ribs

Arbejdstid: 20 min. Hviletid: ca. 2 timer. 4 personer.

#

2 blade husblas

1 økologisk citron

3 æg

50 g sukker

50 g rå marcipan

25 g smuttede mandler

2 dl piskefløde

 

Tilbehør:

250 g friske ribs eller andre sommerbær

*

LÆG husblas i blød i koldt vand i ca. 5 min.

 

RIV citronskal len fint og pres saften.

 

KNUG vandet ud af husblassen og smelt den sammen med 2 spsk citronsaft i en skål over vandbad.

 

PISK æg og sukker til en tyk creme (5-8 min. med en håndmikser).

Tilsæt 1 tsk fintrevet citronskal og den let afkølede husblas.

 

RIV marcipanen groft og hak mandlerne.

Pisk fløden til blødt skum.

Vend marcipan, mandler og flødeskum i æggemassen og fordel fromagen i portionsglas.

Sæt dem i køleskabet i ca. 2 timer, til de stivner.

Server med friske ribs.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.757 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her