Logo

Is med jordbær romanoff

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Is med jordbær romanoff

 

Når sommeren er over os, er der intet som hjemmelavet flødeis med smagfulde jordbær. "Romanoff" betyder, at bærrene er marinerede med appelsin og vodka.

6 personer. Arbejdstid: 40 min. Marineringstid: 1-2 timer. Indfrysningstid: ca. 20 min. Kræver ismaskine

 

#

750 g jordbær

1 dl Cointreau (evt. Grand Marnier eller anden appelsinlikør)

1 dl appelsinsaft

1 dl vodka

1 appelsin [øko]

evt. lidt flormelis

 

Flødeis:

1 vaniljestang

8 + 1 dl sødmælk

1 dl piskefløde

8 æggeblommer

1 knivspids fint salt

200 g sukker

*

Skyl jordbærrene i koldt vand.

Lad dem dryppe af, nip haserne af, og del bærrene i halve eller kvarte.

Bland appelsinlikør med appelsinsaft, vodka og fint strimlet eller revet appelsinskal.

Kom jordbærrene i blandingen, og lad dem marinere i 1-2 timer.

Smag til med flormelis.

 

Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud.

Varm 8 dl mælk og fløden op til75 °C sammen med vaniljekorn, den tomme vaniljestang og 150 g sukker.

 

Pisk æggeblommerne skummende med 50 g sukker.

Tilsæt 1 dl mælk og salt.

 

Pisk ca. 1 dl af den varme mælkeblanding i æggemassen, og hæld blandingen tilbage i gryden under konstant omrøring, uden at det koger.

Hæld herefter cremen igennem en fin sigte, og afkøl den.

 

Hæld iscremen i en ismaskine, og kør, til den er blød.

Hvis isen opbevares i fryseren, skal den tages ud og sættes i køleskabet i ca. 30 min. før servering.

Nyd den bløde flødeis med de marinerede jordbær.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.449 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her