450 g lammefars
1 løg
1 fed hvidløg
1 ½ tsk karry
1 spsk kartoffelmel
Sauce:
1 spsk solsikkeolie
1 fed hvidløg, finthakket
1 løg, finthakket
2 tsk karry
400 g konserverede, knuste tomater
4 spsk vand
Garnering:
korianderblade eller bredbladet persille
Pil løget og hak det fint. Pil og pres hvidløgsfeddet.
Bland kødet med løg, karry, hvidløg og kartoffelmel til en smidig fars.
Del farsen i 16 lige store dele og form dem til kødboller. Det er lettere at trille kødbollerne, hvis man først fugter hænderne med lidt koldt vand.
Bring en gryde halvt fyldt med letsaltet vand i kog. Læg kødbollerne i vandet ved hjælp af en hulske.
Lad dem simre ved svag varme i 10 min.
Lav saucen imens:
Opvarm olien i en stor gryde. Steg hvidløg, løg og karry i ca. 1 min. Tilsæt knuste tomater og 4 spsk vand.
Tag forsigtigt kødbollerne op og bland dem forsigtigt i saucen.
Garner med skyllet, grofthakket koriander eller bladpersille.