Logo

Hvidkålsdolmer i fad

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvidkålsdolmer i fad 

 
En god opskrift på hvidkålsdolmer fra madABC - tidens kogebog med over 41.000 spændende madopskrifter, og mere end 11.000 med billeder.
Forberedelse: 1½ time. Tilberedning: ½ time. Portioner: 4

 
# Ingredienser
1 mellemstort hvidkålshoved
vand
salt
4 flåede tomater
2 dl bouillon

 
Fars:
250 g hakket okse- eller lammekød
250 g hakket flæskekød
1 dl finhakket løg
1-2 tsk mild paprika
evt. 1 spsk finhakket dild
1 æg
4 spsk rasp
ca. 1 dl mælk
salt, peber

 
TILBEHØR: Groft rugbrød.

 
* Tilberedning
Tag forsigtig 8 af de største kålblade af.
Kog dem 3-4 min i saltet vand.
Fjern den nederste del af den grove midterribbe.
Snit resten af kålen, og giv den et opkog i vandet, til den falder sammen.
Hæld den til afdrypning i en sigte: Læg kålen i et velsmurt ildfast fad.

 
Ælt alle ingredienserne sammen til farsen.
Fordel farsen på den øverste del af kålbladene.
Fold siderne af bladet lidt ind over farsen og tril derefter kålbladene sammen.
Læg dolmerne på sammenføjningen over kålen.

 
Flå tomaterne og skær dem i både.
Læg dem ned mellem dolmerne. Hæld bouillon ved retten.
Dæk fadet med stegefilm, og sæt det på ovnristen midt i ovnen
ved 175 °C i ca. 1 time, til alt er mørt.

 
SERVERING:
Server dolmerne i fadet og giv groft rugbrød til retten.

 
Variation af retten:

 
Farsen kan krydres med muskat, hvidløg og/eller persille i stedet for dild og paprika.

 
Tips:
Retten kan nedfryses i alufoliebakke, hvis du ikke kan undvære et ildfast fad.
Optøes direkte i ovnen ved 175 °C på 1-1¼ time.
Da hvidkål varierer meget i størrelse, kan det være svært at sige, om al kålen skal snittes.
Man må selv skønne, hvor meget familien kan spise.
Resten af kålen kan gemmes i en plastpose og anvendes til rå hvidkålssalat.

 
Se alle de bedste opskrifter med hakket kød

✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Grill, Tøm køleskab,
 Mad til 1 person, Menuer, For børnekokke, Mad på 30 min, Airfryer og meget mere
Få de bedste madopskrifter med madABC.dk - Vi hjælper dig med at få succes i køkkenet.

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 524 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her