4 kyllingebryster á 250 g pr. stk
smør til stegning
4 dl rødvin
2 dl akaciehonning
Timiansauce:
1 l hønsebouillon (bouillonterning + vand)
4 kviste timian
50 g smør
1 løg
50 g smør til montering
Tilbehør: Sæsonens friske grønsager.
Kylling: Kyllingebrysterne brunes og steges ca. 10 minutter på en pande. Imens sættes rødvin og honning over at koge.
Dette koges ned til sirupsagtig konsistens.
Kyllingerne lægges i ovnfast fad og overhældes med den nedkogte lage. Færdigsteges i ovnen ved 200ºC, i ca. 10 minutter.
Timiansauce: Løgene skæres i tynde skiver og sauteres af i en gryde sammen med timiankvistene.
Når løgene er blevet blanke og bløde tilsættes hønsebouillon og saucen koges godt igennem ca. 10 minutter.
Saucen sigtes og monteres med smør.
Smages evt. til med salt, peber og frisk timian.