Logo

Hjemmebagte pizzaslices og salat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hjemmebagte pizzaslices og salat


Det tager ikke ret lang tid at lave en god pizzadej, og så bestemmer du selv, præcis hvad fyldet skal være. Skal det være smart, så skær den hjemmebagte pizza i fine stykker, præcis som de gør på fastfood-restauranterne.

Arbejdstid: 30 min. Tilberedningstid: 45 min. inkl. hævning. De ubagte pizzaer er fryseegnede.

4 personer.

 

#

Dej:

25 g gær

3 dl lunkent vand

1 tsk salt

200 g hvedemel

200 g durummel

 

Sauce:

1 dåse flåede tomater

2 fed hvidløg

1 lille dåse konc. tomatpuré (70 g)

¼ tsk salt

 

Fyld:

250 g frisk mozzarella

250 g champignon (i skiver)

2 røde snackpeberfrugter (i tynde ringe)

100 g pepperoni eller chorizopølse (i skiver)

2 tsk tørret oregano

1 stort salathoved

2 spsk olie

2 spsk vin- eller balsamico-eddike

salt og peber

frisk basilikum til pynt

*

 

Opløs gæren i vandet i en stor skål.

Tilsæt salt og de to slags mel og ælt dejen grundigt, til den er fast og glat.

Lad dejen hæve til dobbelt størrelse.

 

Blend tomater med hvidløg og tomatpuré og salt.

Riv mozzarellaen på den grove side af rivejernet.

 

Varm ovnen op til 230 °C varmluft (250 °C alm. ovnvarme).

Del dejen i to.

 

Rul hvert dejstykke ud til en stor firkant i bagepladens størrelse.

Læg de to pizzaer på bagepapir på hver sin bageplade.

Smør tomatsaucen ud på begge pizzaer helt ud til kanten.

Fordel champignoner, peberfrugter og pølse jævnt over pizzaerne.

Drys med reven mozzarella og oregano.

 

Bag pizzaerne i ovnen i 10-15 min., til osten er smeltet og pizzabundene er lysebrune i kanten.

 

Skyl og tør salaten grundigt.

Bryd den i store stykker.

Bland olie og eddike sammen og vend dressingen grundigt med salaten i en stor skål.

Smag til med salt og peber.

 

Skær eller klip pizzaen ud i store stykker, pynt med basilikumblade og server salaten til.

 

Tips: Pizza er perfekt søndagsmad: Kig i køleskabet og brug de rester du har: kogte kartofler, skinke, grønsager osv.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.748 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her