Logo

Græskarchips

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Græskarchips

 

Butternutsquash kaldes også for moskusgræskar. Den har form som en pære, og har en nøddeagtig smag. Brug den også til sammenkogte retter, stegt på panden eller til mos og suppe.

4 personer. Arbejdstid: 15 min. Bagetid: ca 15 min.

 

#

½ butternutsquash

2 spsk olie (evt græskarolie)

1 tsk fint salt

 

Dip:

2 dl cremefraiche

1 fed hvidløg

salt og peber

*

Skær stilken væk, og flæk græskarret på midten.

Skær det i meget tynde skiver (stadig med skræl), så du får halvmåneformede chips.

 

Kom skiverne i en frysepose med olie og salt.

Ryst posen, til olien er fordelt på alle græskarstykkerne.

 

Bred græskarskiverne ud på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen ved 200 °C i ca 15 minutter.

Træk bagepapiret af bagepladen, og lad chipsene køle af på papiret.

 

Rør cremefraiche med presset hvidløg, og smag til med salt og peber.

Server chipsene med dippen.

 

TIPS: Chipsene bliver helt sprøde, når de er kølet af. Hvis de bliver ved med at være bløde, skal du bage dem lidt mere.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 


Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 4.219 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her