Logo

Gang i grillen

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gang i grillen

På skærebrættet svinemørbrad fyldt med soltørrede tomater, mozzarella og basilikum og cheeseburger


Så er grillsæsonen i gang. Vi har sat frikadeller på spid, stegt lammekoteletter på græsk og fyldt en mørbrad til lækker gæstemad. Til børnene er der rigtige cheeseburgers.

 

Fyldt svinemørbrad

Server fx med en god kartoffelsalat (se andet forslag) Arbejdstid: 30 min. Grilltid: 20-25 min. Ikke fryse-egnet. 4 personer


#

1 svinemørbrad (400 g)

75 g italiensk mozzarella

50 g soltørrede tomater i olie

frisk basilikum

1 pakke bacon i skiver eller parma/serranoskinke

salt og peber

*

 

Skær en lomme på langs i den rensede svinemørbrad.

Krydr den indvendigt med salt og peber og fyld den med mozzarellaskiver, hakkede soltørrede tomater og groftrevne basilikumblade.

Luk mørbraden og pak den ind i baconskiver eller skinke.

Steg den på grillen 20-25 min

Vend den nogle-gange undervejs.

Skær skødet i skiver ved servering.


Cheeseburger

Arbejdstid: 30 min. Grilltid: 10min. Ikke fryse-egnet. 4 personer.


#

500 g hakket oksekød

1 lille løg (revet)

2 tsk dijonsennep

1 spsk olie

4 skiver ost

4 spsk mayonnaise

4 burgerboller

4-8 salatblade

1-2 store tomater (i skiver)

1 rødløg (i tynde skiver)

salt og peber

*


Ælt kødet sammen med revet løg, sennep, salt og peber.

Form det til 4 flade bøffer og pensl dem med olie.

Steg dem på en varm grill ca. 5 min. på hver side.

Læg en skive ost på hver bøf, mens de stadig er på grillen, så osten smelter.

Smør de flækkede boller med mayonnaise og læg dem sammen med salatblade, tomat, bøf og rødløg.

Server straks.

 

Frikadellespid med squash og tomat

Arbejdstid: 30 min. Grilltid: 16 min. Ikke fryse-egnede. 4 personer

 

#

400 g hakket kalv og flæsk

1 tsk salt

1 æg

50 g rasp

3 forårsløg (finthakkede)

2 spsk hakkede krydderurter (fx oregano, rosmarin eller salvie)

friskkværnet peber

1-2 grønne squash

(terninger eller skiver)

250 g cherrytomater

1 spsk olie

*

 

Ælt kødet sammen med salt, æg, rasp, forårsløg, krydderurter og peber.

Form farsen til små frikadeller og sæt dem på spid sammen med squash og tomater.

Pensl dem med olie og steg dem på en varm grill (ca. 3-4 min. på hver side ca. 16 min. i alt).

 

Tip: Hvis du bruger træspid, så læg dem i koldt vand min. 3 timer før brug, så de ikke brænder på grillen.

Smør metalspid med lidt olie før kød og grønsager trækkes på. Så undgår du, at det hænger i.

 

Lammekoteletter og skordalia

Skordalia er en græsk hvidløgscreme, som kan tilberedes med enten kogte kartofler eller brødkrumme.

Arbejdstid: 30 min. Grilltid: 8 min. Ikke fryse-egnet. 4 personer

 

#

8 lammekoteletter

1 spsk olie

frisk oregano og timian

salt og peber

 

Skordalia:

30 g smuttede mandler

1-2 fed hvidløg

100 g kogte kartofler (eller 100 g brød uden skorpe)

4 spsk olie

1-2 spsk citronsaft

salt og peber

ca. 1 dl vand

*

Pensl koteletterne med olie og drys med krydderurter, salt og peber.

Lad dem trække i køleskabet i min. 30 min.

Hak mandler og hvidløg sammen og tilsæt mosede kartofler eller revet brødkrumme.

Rør olien i lidt ad gangen og smag til med citronsaft, salt og peber.

Spæd med vand til passende konsistens.

Steg koteletterne på en varm grill (2-4 min. på hver side) og server med skordalia.

 

TIPS:

* Brug forskellige redskaber og fade til hhv. råt og stegt kød for at undgå bakteriespredning.

Læg evt. det rå kød på et fad overtrukket med plastfilm.

Fjern filmen når kødet er lagt på grillen og brug så det rene fad til det stegte kød.

 

* Hold råt kød og grønsager adskilt.

 

* Opbevar det rå kød i en køletaske med fryseelement og ikke ude i solen!

 

* Tip: Hvis du ønsker en mildere hvidløgssmag, kan du blanchere hvidløgsfeddene 3-4 gange i koldt vand (læg dem i en gryde med koldt vand og giv dem et opkog).

 

Gang i grillen

På grillen: Frikadellespid og lammekoteletter med oregano.

 


Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin



 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 6.518 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her