Logo

Burgerboller - hjemmebagte og bløde

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Burgerboller - hjemmebagte og bløde

 

Hjemmebagte burgerboller er hurtige at bage selv, og så smager de langt bedre end den købte udgave. Denne opskrift på burgerboller giver en blød bolle med en perfekt blød krumme, og som smager en smule sødt, så det klæder burgerens ofte salte og sprøde indhold.

 

# Det skal du bruge til 10 store burgerboller:

400 g lunken vand

25 g gær

700 g hvedemel, god, økologisk

50 g sukker

50 g blødt smør

10 g salt

1 æg til at pensle med

sesamfrø + lidt salt

*

Sådan bager du bløde og luftige burgerboller:
Kom vand i en skål og opløs gæren heri.

Tilsæt mel, salt og sukker og ælt dejen til den er samlet.

Det tager omkring 5 minutter.

Kom nu det bløde smør ved og ælt dejen til den er glat, smidig og slipper skålen i røremaskinen eller bordet.

Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur i 1 time.

 

Vend dejen ud på et meldrysset bord og del dejen i 10 stykker.

Form hver dejstykke til en bolle ved at folde siderne ind over hinanden hele vejen rundt.

Stil burgerbollen på en bageplade beklædt med bagepapir med foldningerne nedad.

Lad burgerbollerne hæve 15 minutter.

Tryk bollerne flade med håndfladen til den ønskede størrelse.

Lad bollerne hæve yderligere 45-60 minutter.

Pisk et æg sammen og pensl bollerne.

Drys med sesamfrø og lidt flagesalt.

Bag burgerbollerne på 200 °C over/under varme i ca. 15 minutter.

 

Tips: Da burgerbollerne er bagt på gær, så smager de bedst friskbagte. Men du kan sagtens spise dem dagen efter, hvis du pensler dem med vand og luner dem i ovnen på 200 °C. Burgerbollerne kan også fryses ned og lunes inden servering.


Burgerbollerne kan bruges til den helt klassiske burger med en hakkebøf, men den passer også perfekt til en ribbenstegsburger med langtidsstegt ribbensteg

 



Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 1.994 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her