Logo

Burgerboller - hjemmebagte og grove

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Burgerboller - hjemmebagte og grove


Hjemmebagte burgerboller er så nemme at lave, og så får de din burger til at smage så meget bedre. Når burgerboller skal være bløde og luftige, og må gerne smage en smule sødt og lidt af smør, så de klæder det sure, sprøde og umamirige indhold. Lige netop sådan er de her hjemmebagte, grove burgerboller.

 

# Det skal du bruge 10 store burgerboller:

400 g lunken vand

25 g gær

400 g sigtet speltmel

50 g groft speltmel

50-75 g fin ølandshvedemel eller hvedemel

25 g sukker

50 g blødt smør

10 g salt

1 æg til at pensle med

*

Sådan bager du bløde og luftige burgerboller:
Kom vand i en skål og opløs gæren heri.

Tilsæt mel, salt og sukker og ælt dejen til den er samlet.

Det tager omkring 5 minutter.

Kom nu det bløde smør ved og ælt dejen til den er glat, smidig og slipper skålen i røremaskinen eller bordet.

Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur i 1 time.

Vend dejen ud på et meldrysset bord og del dejen i 10 stykker.

Form hver dejstykke til en bolle ved at folde siderne ind over hinanden hele vejen rundt.

Stil bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir med foldningerne nedad.

Lad burgerbollerne hæve tildækket i 15 minutter.

Tryk bollerne flade med håndfladen til den ønskede størrelse.

Lad bollerne efterhæve yderligere i 45 minutter.

Pisk et æg sammen og pensle bollerne.

Bag burgerbollerne på 200 °C varmluft i ca. 15 minutter.

 

Burgerbollerne kan bruges til den helt klassiske burger med en hakkebøf, men den passer også perfekt til en ribbenstegsburger med langtidsstegt ribbensteg

 

Den bedste hjemmebagte burgerbolle bagt på speltmel. En grov, luftig og blød burgerbolle, der er nem og hurtig at bage. Bag bare en stor portion og fyld fryseren med hjemmebagte burgerboller - så er der nem aftensmad på travle dage.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.643 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her