Logo

Brisler i morkelsauce på smørstegt urtepolenta

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvis du vil servere noget lækkert til dine gæster, så prøv denne ret med briser i svampesauce serveret med urtepolenta. Flot og lækkert.


Brisler i morkelsauce på smørstegt urtepolenta


Polenta:  1 trekantet terrine form sprayes med fedt og fores med bagepapir og sprayes påny. Lidt persille og timian hakkes fint
8 dl vand tilsat salt og peber koges op med:
2 dl piskefløde og drysses under piskning med:
½ pakke polenta hvedemel.
Blandingen koges under konstant piskning i 2 minutter.
Persille og timian kommes i og grøden hældes i den forede form og glattes ud. Filmes, afkøles.
 
Morkelsauce: 50 g tørrede morkler udblødes i vand i 3-4 timer, afdryppes og skæres i ringe.
I sæsonen kan 200 g friske morkler bruges i stedet.
1 stort skalotteløg – pilles, hakkes fint og svitses i 30 g smør.
Morklerne kommes ved, krydres med salt og peber og svitses i et par min.
Der déglaseres med 1 dl hvidvin, der koges op og tilsættes 2 dl fond, der reduceres og tilsættes 2 dl piskefløde, der reduceres indtil saucen bobler tykt. Gemmes.
 

Brislerne:
1 kg kalvebrisler udvandes i 10 minutter i rindende koldt vand og pocheres i ca 45 minutter i 3 l. Court-bouillon:
-  2 liter vand
-  1 liter fond
-  3 dl hvidvin
-  2 fed hvidløg
-  1 gulerod, skrabet og skåret i skiver
-  1 løg, pillet og piqueret med nelliker
-  1 stump selleri, skrællet
-  2 kviste timian
-  5 g hvide peberkorn
Brislerne køles af i bouillonen, afhindes mens de stadig er lunkne og lægges tilbage i bouillonen indtil servering.
 
Servering:  Polentaen tages ud af formen, skæres i cm tykke skiver (7 stk) , krydres og steges på en varm pande med smør.
Dryppes af på køkkenrulle eller lignende og lægges på varme tallerkener.
Brislerne skæres i 7 ensartede skiver, krydres med salt og peber og steges i lidt smør på begge sider og tages op.
Panden déglaseres med lidt hvidvin og morkelsaucen hældes ved og gives et hurtigt opkog.
Brislerne kommes i saucen, som smages til, og anrettes på polentaen.
Pyntes med kørvel.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.523 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her