Mange har en svaghed for denne enkle ret. Den kan blive til en "Grøn kærlighed" ved at tilsætte fintsnittede, dampede porrer og hakket persille.
Til 4 personer
1 ½ kg kartofler
ca. 3 dl mælk (evt. halv mælk og fløde)
30-50 g smør
salt og hvid peber
1 kg letsaltet kogeflæsk
1 bdt persille
Skræl kartoflerne og kog dem i usaltet vand.
Skær imens flæsket i små terninger og rist dem gyldne og sprøde på panden.
Pil løgene og skær dem i skiver.
Rist dem i pandefedtet.
Mos de kogte kartofler og pisk mælken og smørret i til en let mos.
Smag mosen til med salt og peber.
Top mosen op på et varmt serveringsfad og kom flæsketerninger og løg på.
Drys hakket persille over og server.
Tips: Retten kan gøres fyldigere ved at tilsætte 125 g ristede cocktailpølser, ligesom der også kan tilsættes ristede champignoner og fintsnittet peberfrugt, men så er det ikke Marie's Brændende kærlighed.