Logo

Sommertrifli med bær

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sommertrifli med bær

 

Ingen sommer uden trifli med bær, makroner og creme. Nyd hver en bid!

4 personer. Arbejdstid: 20 min. Koge-/bagetid; ca. 20 min.

#

500 g røde sommerbær (fx jordbær, ribs og hindbær)

250 g sukker (evt. syltesukker)

 

Makroner:

125 g mandler

300 g sukker

2-3 æggehvider (1 dl)

 

Triflicreme:

3 æggeblommer

25 g sukker + lidt til drys

25 g majsstivelse

1 stang vanilje

2½ dl sødmælk

1 dl piskefløde

Pynt:

evt. friske eller tørrede rosenblade (fra usprøjtede vilde roser)

*

Skyl bærrene i koldt vand, og dryp dem godt af.

Pil haserne (de grønne kronblade) af jordbærrene, og skær dem i halve eller kvarte.

Rib ribsene.

Kom bærrene i en tykbundet gryde med sukker.

Bring hurtigt i kog, og kog i 2-3 min.

Opbevar evt. i køleskabet.

 

Tænd ovnen på 125 °C.

Blend mandler og sukker fint i en foodprocessor.

Tilsæt gradvist æggehviderne, og stop, når det har en grødagtigt konsistens.

Sæt dejen med skeer til små kager (2-3 cm i diameter) på bagepapir på en bageplade.

Bag i ca. 20 min.

Afkøl på en bagerist, og opbevar evt. i en kagedåse.

Pisk æggeblommer, sukker, majsstivelse, kornene af vaniljestangen og den tomme stang sammen i en gryde.

Tilsæt gradvist mælk, og bring cremen i kog under omrøring.

Kog i ca. 4 min, til den er tyk.

Hæld cremen i en skål, drys overfladen med sukker, og lad cremen blive kold.

Tag vaniljestangen op, og pisk cremen let igennem.

Bland cremen med blødt flødeskum.

Læg 3-4 makroner i hvert portionsglas.

Fordel bær med saft over kagerne, og lad desserterne stå i ca. 1 time.

Fyld kold triflicreme i glassene, og drys evt. med rosenblade.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.332 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her