Kheer er blandt Indiens bedst kendte mælkedesserter, der kendes under adskillige
navne i de forskellige egne af landet. Allerede i de hellige tekster står der beskrevet, hvordan man ofrede disse retter til guderne. De indeholder gerne kardemomme, pistacienødder, rosen- eller mandelessens og kewro-vand (udtræk af palmeblade) + sukker i forskellige udgaver.
En luksuøs dessert, der nydes varm, lun eller kold. Hos enkelte specialkøbmænd kan man
finde varak - ægte sølv, der bankes ud i papirtynde ark. Det føjer en dramatisk virkning til en i forvejen spændende ret.
4 personer
40 g usaltet smør (eller ghee)
40 g skyllede, afdryppede og lufttørrede hvide basmatiris
2 friske, smuldrede laurbærblade
2 l sødmælk
100 g muscovado- eller rørsukker
75 g korender eller rosiner
de sorte frø fra 12 knuste, grønne kardemommekapsler
Pynt:
25 g ristede pinjekerner
20 blancherede og smuttede pistacienødder, skåret i splitter
evt. 1-2 ark varak
Smelt smør eller ghee ved moderat varme i en stor tykbundet gryde (gerne teflon), der kan rumme mindst 5 l.
Sauter risene, til de begynder at blive gyldne og mørke, og tilsæt laurbærblade og mælk. Skru op for varmen og kog mælken under konstant omrøring i 10-12 min., til den skummer.
Skru ned for varmen og lad mælken simre i endnu 35-40 min., til mængden er reduceret til ca. halvdelen. Tilsæt sukker, korender og kardemomme og lad blandingen simre under jævnlig omrøring, til den er reduceret til ½-¼ af den oprindelige mængde; rør den godt igennem. Hvis den skal serveres varm, pyntes den med nødder og evt. varak. Ellers lad den køle af over isvand, pynt den og server den lun eller kold. Varakstykkerne behøver ikke være lige store - uregelmæssige stumper passer fint til retten.