Her er opskriften på en helt klassisk blommetærte. Naturligvis med hjemmelavet dej. Tærten er let at lave og smager fantastisk. Prøv den næste gang du får gæster eller til ekstra forkælelse til familien.
#
Dej:
250 g hvedemel
125 g smør
100 g sukker
1 tsk vanilje
1 æggeblomme
Fyld:
500 g modne blommer
1 æggehvide
75 g sukker
Tilbehør: piskefløde
*
Dej: Smuldr smørret i melet, tilsæt sukker og vanilje og saml dejen med æggeblommen.
Fordel dejen i en smurt tærte- eller springform og stil den koldt, mens fyldet tilberedes.
Fyld: Blommerne halveres, udstenes og skæres i mindre stykker.
Kog blommerne ved svag varme i ca. 10 min., til en kompot.
Smag til med lidt sukker.
Pisk æggehviden stiv og pisk sukkeret i.
Fordel æggehvideskummet på dejbunden og læg blommekompotten over.
Bag tærten ved 175ºC i 20-25 min.
Server tærten lun med flødeskum.