Semifreddo al miele - 4 personer
80 g mælk
50 g æggeblomme
100 g sukker
½ blad husblas
40 g kastaniehonning
175 g fløde
50 g pecannødder
25 g vand
Hæld æggeblommer, 50 g sukker og mælk i en metalskål eller gryde og anbring den i et kogende vandbad.
Pisk ingredienserne kraftigt ved middel varme, til cremen bliver tyk og luftig.
Fjern gryden og tilsæt kastaniehonning og udblødt husblas.
Køl cremen ned.
Bland pecannødder med vand og 50 g sukker på en tykbundet pande, sæt den over varmen og rør, til sukkeret samler sig om nødderne og karamelliserer.
Hæld straks nødderne ud til afkøling på en bageplade dækket med bagepapir.
Pisk fløden til skum og bland den forsigtigt i cremen.
Knus nødderne med en kødhammer og drys det halve i en springform, hæld cremen i og drys de sidste nødder over.
Gem evt. en smule til dekoration.
Stil i fryseren.
Efter 5-6 timer kan formen vendes på hovedet, og semifreddoen tages ud og anrettes. Lad den tø op i 5-10 minutter inden servering.