
10 pers.
200 g usaltet smør
200 g mørk chokolade
160 g flormelis
160 g hvedemel
1 tsk bagepulver
5 æg
300 g brombær
100 g sukker
12 frisk mynte
*
Smør og chokolade smeltes sammen.
Flormelis, hvedemel og bagepulver sigtes sammen med den smeltede masse.
Æggene piskes op, og vendes i.
Massen fordeles i smurte forme og kommes i fryseren i 6-12 timer.
Bages i frossen stand i 8-10 min. ved 200°C.
Brombær koges sammen med sukker et par minutter, bærrene skal stadig være hele.
Kagen serveres mens den er lun, pyntet med mynteblade.