4 Personer
Cheesecake Bund:
4 skiver rugbrød
3 spsk sukker
50 g smør
Fyld:
320 g blå saga
2 spsk sukker
3 tsk Maizenamel
2 æg
1 æggeblomme
0,5 dl fløde
1 stg vanilje
reven skal af 1 citron
Kanelsyltede abrikoser:
1 pose usvovlede abrikoser
2 dl vand
2 dl portvin
2 dl sukker
2 kanelstænger
Nøddekrokant:
100 g blendede blandede nødder
2 spsk honning
4 spsk sukker
*
Cheesecake Bund:
Rugbrødet nulres mellem fingrene og ristes med sukkeret og smørret, på en varm pande og kommes i bunden på en smurt springform.
Fyld:
Bland den ved stuetemperatur varme ost med sukker og Maizenamel. Rør herefter et æg i ad gangen, til sidst fløde, vaniljekorn og citronskal. Kom fyldet ovenpå rugbrødet i springformen. Bages ved 135ºC, i midten af ovnen i 80 minutter.
Kanelsyltede abrikoser:
Vand, portvin, kanelstænger og sukker koges i ca. 30 minutter. Herefter tilsættes abrikoserne og de koger med i ca. 25 minutter. Det hele stilles herefter koldt i ca. et døgn.
Nøddekrokant:
Sukker og honning smeltes på panden og nødderne tilsættes. Massen lægges ud i den form man vil have krokanterne (på bagepapir). Når de er kolde, lægges de i lag med abrikoserne imellem.