250 g tørrede abrikoser
5 ½ dl vand
400 g hugget sukker
skal af 1 citron
skal af 2 limefrugter
½ dl citronsaft
1 dl æggehvide
Udblød abrikoserne i vandet natten over.
Sigt vandet fra og kom det i en tykbundet gryde sammen med det huggede sukker.
Bring det i kog og lad det koge kraftigt i 2-3 min.
Tag det af blusset og rør citron- og limeskallerne, der er snittet meget fint uden det hvide, i siruppen.
Kom de udblødte abrikoser i en blender.
Blend dem til puré og tilsæt siruppen i en tynd stråle.
Sigt puréen, rør citronsaften i og lad det køle af.
Stil den kolde puré i fryseren og lad den fryse til en grødet masse.
Pisk æggehviderne meget stive og pisk dem i den frosne abrikospuré for svag hastighed med en elpisker.
Frys nu den færdige sorbet.
(Kan laves i god tid i forvejen, hvis du har plads i fryseren)