Vandbakkelser:
80 g smør
2 dl vand
100 g hvedemel
3 økologiske æg
Fyld:
2 ½ dl piskefløde
1 vaniljestang
2 + 4 spsk abrikosmarmelade
Kog vandet op i en mellemstor gryde. Tilsæt smør og lad det smelte.
Tag gryden fra varmen og rør hvedemel i med en grydeske og nogle gode, bestemte røretag, så det ikke klumper. Rør dejen glat.
Lad dejen afkøle lidt.
Tilsæt æggene et ad gangen, mens der piskes kraftigt med en håndmixer.
Fyld dejen i en sprøjtepose eller form vandbakkelserne med en ske.
Lav ca. 12 aflange klumper på en bagepapirbeklædt plade.
Bag vandbakkelserne 20-25 min ved 200ºC. Husk, at man ikke må åbne ovndøren under bagningen.
Tag vandbakkelserne ud og klip dem op i siden.
Så kan dampen slippe ud og vandbakkelserne bliver ikke bløde.
Smelt 2 spsk abrikosmarmelade uden klumper i en lille gryde. Det må ikke koge.
Pensl vandbakkelserne med denne glasur og lad det stivne.
Pisk fløden stiv og vend den med vaniljekorn og abrikosmarmelade.
Fyldet må gerne være "stribet".
Kom først fyldet i kagerne lige før servering.